Historie

Ejendommen blev bygget i 1939, og var på dette tidspunkt udelukkende en udlejningsejendom. I 1967 blev ejendommen ejerlejlighedsejendom, som den første af slagsen i Danmark. Inden Ellebjerg blev bygget lå en del af Frederiksholms Teglværker på grunden, som vi stadig finder sjove levn fra i jorden.


Stubmøllen før den brændte og Ejerforeningen Ellebjerg sidenhen blev bygget netop her

Stubmøllen med det rette navn "Luciemølle" (alias "Lavendelstrædes mølle" eller "Lussemølle") lå på højre side af Haydnsvej (set fra Stubmøllevej), nemlig Stubmøllevej 22, hvor der nu er lægekonsultation. Møllen blev nedtaget 1887 fra sin oprindelige plads (hvor nuværende Københavns rådhus ligger) på Københavns Vestervold - hvor den indtil da havde været i brug siden 1669 (vistnok det længste tidsrum nogen mølle i landet har malet korn).

Skt. Hans aften 1914 (KRAK oplyser 1913) nedbrændte den så i sit otium i Kgs.Enghave. Årsagen til brænden fandt man aldrig, men historierne gik bl.a. på følgende: - dels ungdom som i kådhed satte ild til den - dels nogle sprittere som havde haft en uhensigtsmæssig omgang med fyrtøj e.lign. og kom "for tæt på". Hvor den nedbrændte mølle stod kommer E/F Ellebjerg til at ligge fra 1939


Billede af Linje 3 sporvognens udvidelse til Sydhavnen den 15. februar 1915 med endestation på Sydhavns Plads. Den 15. oktober 1937 blev endestationen flyttet til Mozarts Plads. Her er billedet taget fra hjørnet af Sydhavnsgade & P. Knudsens Gade. Bag sporvognen er Sjeldanis (vores administrator) lokaler idag. SJELDANI startede sin forretning i Ellebjergs festkælder, og Ellebjerg var således den første ejendom, som SJELDANI administrerede


Endestationen på Mozarts Plads. Foto fra omkring 1942


Linje 3 mødes med linie 16 på Mozarts Plads


Opstilling af børn fra gården i 1952


Børn fra gården...


Flere børn fra gården. Bemærk de karakteristiske vinduespartier


Udsigten ned ad Rubinsteinsvej fra Händelsvej i 1954


Hjørnet af Haydnsvej/Ellebjergvej 1954


Hjørnet Sjælør Boulevard, besøg af de lokale spejdere inden Fastelavn 1954


Hjørnet Sjælør Boulevard, besøg af de lokale spejdere inden Fastelavn 1954


Foreningens børn til Fastelavnsfest i gården i 1954. Stort fremmøde


Fastelavnsfest i gården, med kig mod gårdsiden af Ellebjergvej i 1954


Linje 3 på vej ind i vendesløjfen på Mozarts Plads fra 1965


KS 336 klar til afbrænding på ophugningspladsen ved Pumpehusvej. Foto fra 13. september 1965


Et af de sidste billeder af en sporvogn fra vores lokale sporvognslinje 4. Billedet er taget på Pumpehusvej ca. 1968, lige før sporvognene tages ud af drift


De sørgelige rester af en afbrændt sporvogn for enden af Pumpehusvej - sidst i 1960'erne


Legepladsen 1972, med sporvogn fra linje 6. Der var brok over for meget kys og kræmmeri på sæderne. Sporvognens rustede op


Ellebjerg 1972. Sporvogn blev skaffet, da den ikke længere skulle være i drift. Her er den på vej ind i gården


Billede af hjørnet af Stubmøllevej, Haydnsvej og Händelsvej før der kom større boligbyggeri på den anden side af vejen. Dengang var der både blomster, kolonial, bager, is, slagter og tobaksforretning i ejendommen


Vores lokale sporvognslinje 3, her ad Borgbjergvej ind mod Mozarts Plads